Ausumgaard
Arrangementer

Landbruget som klimakatalysator - besøg Ausumgaard

Tid
16:30 - 18:30
Sted
Ausumgaard
Holstebrovej 101, 7600 Struer
Hvordan ser fremtidens landbrug ud?

På Ausumgaard har bæredygtig udvikling været en del af historien i generationer. I deres 550-års jubilæumsår står de som et levende eksempel på, hvordan landbruget kan forene tradition og innovation for at sikre en bæredygtig fremtid. Med et skarpt fokus på grøn omstilling viser de, hvordan nye teknologier og klimavenlige løsninger kan være vejen til både klimaansvarlighed, økonomisk robusthed og nye forretningsmuligheder.

Som en del af UGE 17 får du mulighed for at deltage i en rundvisning på Ausumgaard, hvor ejer Kristian Lundgaard Karlshøj vil give et unikt indblik i de bæredygtige initiativer, de har sat i værk. Du vil høre om, hvordan biogas, græsproteiner og vedvarende energi spiller en central rolle i fremtidens landbrug – men også om, hvordan landbruget kan tilpasse sig et ændret klima, skabe nye arbejdspladser og bidrage aktivt til den grønne omstilling både lokalt og nationalt.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.