Om dette arrangement

Tid
10:00 - 16:00
Pris
100 Kr
Lokalitet
Struer Musikskole
Bredgade 6
7600 Struer
Arrangører
Struer Bibliotek, Struer Musikskole
Målgruppe
For børn
For børn

Skriv din egen MGP-vindersang

13.02.20
Lær alt hvad der skal til, for at lave dit helt eget MGP-hit

Den 29.2.20 afholdes årets MGP-konkurrence for børn. MGP er årets største musikfest for hele familien. Mange børn drømmer om at stå på scenen og synge, og det skal helst være vindersangen.

Struer Bibliotek- og Musikskole tilbyder børn i alderen 10-15 år at deltage i en workshop, hvor man lærer alt, hvad der skal til for at lave et hit. Det man skal bruge af teknisk udstyr er en iPad. På workshoppen skal vi snakke om, hvad en god sang består af, og hvad den handler om. Vi skal selv finde ideerne til sangen og skrive teksten samt lave en melodi, der passer til.Musikken laver vi i et program på iPad, og vi arbejder med beats, akkorder og virtuelle instrumenter. Når vi har et grundtrack, skal sangen synges og optages ind på iPad´en.

Når workshoppen er færdig, har børnene fået ny viden, og de kan selv arbejde videre med at færdiggøre og finpudse deres helt egne sange.

Du skal selv medbringe iPad og headset med mikrofon (gerne et helt almindeligt, som man kan snakke i telefon i) og programmet Garageband skal være installeret og tjekket, at det virker.

Undervisningen foregår på Struer Musikskole.

 

Om underviseren

Anders Graae underviser i sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium, og lever desuden af at være sangskriver og musiker. Hans musik er blevet spillet i både TV og Radio.

Sidste frist for tilmelding er d. 11.2.20.