Om dette arrangement

Tid
15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Struer Havn
Trekanten
Arrangører
Målgruppe
For voksne
For voksne

En navnløs koncert: Nikolai Nørlund fortolker Michael Strunge

17.07.20
Oplev en intimkoncert med Nikolai Nørlund på Struer Havn.

Nikolai Nørlund har gennem hele sin karriere holdt et højt kunstnerisk niveau med en altid udfordrende karakter i sin musik. Nikolai har tidligere spillet sammen med alt fra Naja Marie Aidt til Copenhagen Phil, men denne eftermiddag får vi dog Nørlund helt for os selv, så at sige, når han betræder havnescenen solo med sange fra debuten ’Navnløs’ fra '96, der består af en række fortolkninger af Michael Strunges digte. Med ’Navnløs’ fik Nørlund udfordret og skubbet sine egne og publikums grænser med imponerende og meget forskelligartede projekter inden for musik og lyrik.

Intimkoncerten med Nørlund bliver også en tour de force igennem én af nutidens mest interessante danske sangskriveres værker. Lige fra debuten over nyklassikerne ’Nye Optagelser’, ’Hvad er det der sker’ og ’Tændstik’ og helt frem til den nyeste ’Skamskudte Fugle’, der viser en sangskriver og samfundsbetragter i topklasse, med et særligt blik for at sætte ord på den verden, der omgiver os.

Koncerten finder sted ved de nyanlagte fjordhaver på havnekajen - der hvor du også finder skulpturen 'Amplified Views' af Ursula Nistrup: https://goo.gl/maps/dn9njvZzqtuTnvyc7

Da vi pga. Covid-19 skal leve op til reglerne for forsamlingsforbud, vil koncertområdet på havnen være afmærket og det kræver en billet at komme ind. Derudover sørger vi for hyppig rengøring af kontaktpunkter og stiller ekstra håndsprit op.