Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Foredrag: Sig mig, er det din onkel der er død?

02.11.23
Flugten, der øger frygten.

Da Dorte Olivarius Koustrup var 15 år, mistede hun først sin søster til selvmord og to en halv måned senere sin far – også til selvmord. I mange år løb Dorte så hurtigt og langt hun kunne væk fra sorgen. Hun flygtede ind i at have det sjovt og i at glemme. Men med tiden voksede frygten for at miste og fornemmelsen af at være anderledes, som satte ild til en enorm selvkritik.  

Dorte har udgivet bogen ”Sig mig, er det din onkel, der er død? – flugten, der øger frygten”, som bl.a. omhandler hendes opvækst i Struer. I bogen viser hun, hvordan hun langsomt gennem mindfulness- og selvomsorgstræning lærer at møde og rumme frygten – frygten for at miste, for at blive syg og for at ende samme sted som hendes far og søster. Bogen indeholder både hendes egen beretning om de svære tanker og følelser samt konkrete redskaber, som hun underviser i og benytter. Dorte håber, at hendes historie og erfaringer kan være med til at skabe forståelse samt hjælpe andre, der har det svært.

I dette her foredrag vil du høre om Dortes rejse samt blive introduceret til reflektioner, der:
Træner dig i forholde dig anderledes til dine tanker og følelser, så du ikke bliver forført af disse
Viser dig en omsorgsfuld måde at møde dig selv på, når du er udfordret, så du ikke øger dit stressniveau
Inspirerer dig til at vende dig mod lyset og glæden og dermed øge dit velvære