Om dette arrangement

Tid
15:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Folkets Hus
Tegltorvet 2
7600 Struer
Arrangører
Målgruppe
For voksne
For voksne

Forfattermøde: Jeanette Varberg

03.10.20
Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog:”Viking - Ran, ild og sværd” vil Jeanette Varberg fortælle om vikingetiden. Med sit store overblik formidler hun sin viden ud til de danske læsere og publikum.

Jeanette Varberg har med ”Viking – ran, ild, sværd” skrevet et imponerende, velfortalt og fagligt velfunderet værk om vikingernes historie sat ind i en større europæisk sammenhæng.

Der er igennem tiderne skrevet utallige bøger om denne periode, men Jeanette Varberg tager som noget nyt vikingetiden tilbage til omkring år 300, hvor kristendommen er ved at blive den dominerende religion i Romerriget, og ser dermed vikingetiden som en konsekvens af Romerrigets fald. Og den slutter først omkring år 1100, hvor det første korstog netop har fundet sted.

Med ”Viking – ran, ild, sværd” får vi for første gang en kronologisk fortælling om vikingetiden. Det er en fremadskridende fortælling, som binder alle temaerne sammen og giver et godt overblik over, hvordan vikingernes verden ændrede sig i tidens løb.

Bogen inddrager desuden alle de senere års mange nye arkæologiske fund og forskningsresultater, som er baseret på moderne naturvidenskabelige metoder som fx dna-analyser.

Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun skriver ofte i medierne og er kendt for sine skarpe, historiske vinkler på nutidens store udfordringer som klimaændringer, konflikt og migration.
Hun har modtaget en stribe priser for sine bøger og formidling.

NB! Litteraturfestivalen er pga. de nye Corona-restriktioner flyttet til Folkets Hus. Vi overholder naturligvis alle de gældende regler for kulturarrangementer: Stolene placeres med behørig afstand. Alt personale vil have mundbind på. Ligeledes skal gæster have mundbind på når de IKKE sidder ned. Der vil blive uddelt håndsprit og mundbind til alle tilmeldte.