Rasmus Falbe
Rasmus Falbe

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Bestil billet(ter)
For voksne

Holocaust og film v. Rasmus Falbe-Hansen

28.01.19
Hvordan er Holocaust blevet skildret via film? I anledning af Auschwitz-dagen tager Rasmus Falbe-Hansen fat på dette emne.

Hvordan kan man fortælle om Holocaust og hvad skal man fortælle?

Uanset om det drejer sig om de allieredes optagelser af kz-lejrenes ofre eller den nutidige skildring af Holocaust i spillefilm, har folkene bag filmene taget stilling til, hvilken form og hvilket indhold, der er det mest egnede til at formidle det ubegribelige.

Foredraget vil, ved hjælp af filmklip fra Holocaustfilmens historie, illustrere forskellige tilgange til formidlingen af Holocaust, samtidig med at disse klip vil fortælle om aspekter af Holocaust – fra forudsætningerne til selve udryddelsen.


Hvad er Auschwitz-dag?
Auschwitz-dag er Danmarks minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab. Her bevares mindet om ofrene og sikres, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer, så flere i fremtiden vil stoppe op og stille spørgsmål i mødet med racistiske ideologier og totalitære regimer.