Bibliotekets historie

1903

Forudsætningerne for Struer Bibliotek skabes. Den 3. oktober 1903 afholdes der et møde med bibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg fra Horsens, som agiterede for oprettelse af biblioteker over hele Danmark. Der blev på mødet valgt en agitationskomite, som arbejdede videre med konkrete planer, og som samlede penge og bøger ind. I november blev der valgt en bestyrelse med lærer Ville Olesen som formand, og lærer Chr. Christensen blev udnævnt til bibliotekar.

1904

Biblioteket åbner under navnet Struer og Omegns Folkebogsamling i et lille lokale i Kirkegade. Åbningen fandt sted 2. januar. Steenbergs kampagne førte også til start af biblioteker i nabobyerne, og både Holstebro Bibliotek og Herning Centralbibliotek har haft 100 års jubilæum i efteråret 2003. Ved åbningen rådede biblioteket over 500 bind, og det første år registreredes 166 lånere, som i alt lånte 4.560 bind.

1908

lærer Chr. Christensen forlader byen, og lærer Ville Olesen overtager arbejdet som bibliotekar og fortsætter som formand for Biblioteksforeningen. I de kommende år stiger tallene. I 1910-11 var der 312 lånere, bogbestanden var vokset til 1.650 bind og udlånet til omtrent 14.000.

1916

Biblioteksdirektør Th. Døssing besøger bogsamlingen og leder arbejdet med at omordne bogbestanden efter den moderne decimalklassedeling. Bogbestanden vokser stadig, og der arbejdes på at skaffe mere tidssvarende lokaler.

1918

Et nyt bibliotek indvies 1. september i lokaler i Teknisk Skole på Anlægsvej (hjørnet Anlægsvej/Vestergade), hvor der samtidig oprettes en læsestue med bl.a. 70 håndbøger. Læsestuen blev godt besøgt, det første år registreredes 7202 besøg, og antallet af gæster steg år for år.

1922

Lærer Olesen får assistance, idet student Peder Hesselaa antages som bibliotekar med en årsløn af 1.800 kr. Lærer Olesen havde ikke fået betaling for sit virke i biblioteket siden starten, og i det hele taget var bibliotekets drift i de første år en bestandig kamp for at skaffe penge til driften fra private og foreninger og i visse tilfælde via lån. I løbet af 20’erne stiger benyttelsen af biblioteket, i 1925/26 lånte 991 lånere således 31.327 bøger, og bibliotekets bogbestand var steget til 4.052. De små nabokommuners borgere benyttede ofte biblioteket i Struer, men deres hjemkommuner var ikke særlig villige til at støtte driften. I 1925/26 får biblioteket således kun 35 kr. fra disse kommuner, driften af biblioteket kostede i alt 9.880 kr. Udlånet til borgere fra oplandet udgjorde mere end 10% af det samlede udlån.

1929

Byrådet diskuterer en mulig kommunal overtagelse af biblioteket, men det afvises og bliver først en realitet i 1965.

1931

Lærer Ville Olesen tager sin afsked. Han var født i 1874 og havde været ansat ved Struer Kommune som lærer siden 1896. Ved siden af lærerjobbet havde han været bibliotekar siden 1908. Han var en af de væsentligste drivkræfter i bibliotekssagen i Struer både som igangsætter af biblioteket og som en stor arbejdskraft gennem mange år. Han var også aktiv på landsplan i Danmarks Biblioteksforening og desuden i flere af Struers foreninger. Han døde i 1933, og da hans enke Anna Olesen døde, blev en stor del af deres ejendele og penge testamenteret til biblioteket. Pengene blev brugt til indkøb af udsmykning til det nye bibliotek i 1982. Edith Busck (f. 1902) og uddannet bibliotekar, var blevet antaget som bibliotekar i 1928, og efter Ville Olesens afgang blev hun leder af biblioteket indtil 1934. Derefter blev hun biblioteksleder i Herning.

1934

Ketty Lorentzen (f. 1900), tidligere leder af det danske bibliotek i Flensborg, bliver ansat som bibliotekar. Hun leder biblioteket til 1938, hvorefter hun bliver leder af biblioteket i Lemvig.

1938

Hagbar Hansen (1907-93) ansættes som bibliotekar. Han kom fra en stilling ved Silkeborg Bibliotek, og var leder af Struer Bibliotek i de næste 35 år. Lokalerne i Teknisk Skole var hurtigt blevet for små til den stigende benyttelse, og man begyndte allerede i 20’erne at se sig om efter andre lokaler. Det lykkedes imidlertid ikke at finde noget, og med Anden Verdenskrigs udbrud blev planerne skrinlagt for en tid. De tyske tropper beslaglagde mange lokaler i Struer, men det lykkedes at friholde biblioteket, og lysten til læsning steg, da spærretid og mørklægning besværliggjorde andre aktiviteter. I 1945/46 udlåntes således 42.450 bind til 2032 lånere. Bogbestanden var nu oppe på 10.063 bind.

1946

Efter Befrielsen bliver bibliotekets lokalesituation igen et tema i Struer. Der udarbejdes flere projekter, men hver gang viser der sig problemer, som forhindrer byggeriet.

1950

Der sker det uventede, at Arbejdernes Andels-Boligforening tilbyder at bygge et nyt bibliotek i selvstændige lokaler på Anlægsvej i forbindelse med byggeriet af  udlejningsejendommene langs vejen. Byrådet godkendte efter nogle forviklinger planerne, der var ingen stemmer imod.

1952

Det nye bibliotek bliver indviet Grundlovsdag, og dermed har biblioteket for første gang i mange år tidssvarende lokaler og for første gang i en selvstændig bygning. Bygningen har et nytteareal på i alt 625 m2.

1965

Med biblioteksloven af 1965 bliver Struer Bibliotek en kommunal institution. Tidligere var det selvejende med kommunalt tilskud. I de tidligere regnskaber figurerer f.eks. tilskud fra Biblioteksforeningen på ca. 1.000 kr. pr. år, men også Brugsforeningen og Fiskeriforeningen bidrog med henholdsvis ca. 100 og 25 kr. pr. år. De små nabokommuner Gimsing, Resen-Humlum og Ølby-Asp-Fousing bidrog også i meget begrænset omfang til driften (i 1964/65 hhv. 1.000 kr, 500 kr. og 200 kr.), men de helt store bidragydere var Struer Kommune og Staten. I 1964/65 betalte Struer Kommune 95.000 kr. til driften, mens staten betalte 48.974 kr. De små omegnskommuner tegnede sig for ca. ¼ af de 1927 lånere som i 1964/65 benyttede biblioteket, men deres tilskud betalte mindre end 2% af driften. Totaludlånet var i 1964/65 på 50.629.

1969

Indkøb af musik på LP påbegyndes. Struer var her blandt pionererne, idet indkøb af musik på landsplan langsomt kom i gang efter den nye bibliotekslov i 1965. I begyndelsen kan musikken ikke lånes, men må aflyttes på bibliotekets grammofoner.

1970

Kommunesammenlægning. De små nabokommuner bliver en del af den nye storkommune.

1972

Børnebiblioteket  flytter under ledelse af den nye børnebibliotekar Anni Laursen til Struerdalvej, hvor der både er mere plads til materialerne og en dejlig sal til arrangementer. Fotonotering indføres på Børnebiblioteket. Flytningen af Børnebiblioteket afhjælper også for en tid pladsproblemerne for voksenbiblioteket, som herefter kaldes Hovedbiblioteket. Udlån af musik LP’er indledes. I det første halve år udlåntes 7.381 plader, samlingen var på 959 plader.

1974

Hagbar Hansen går på pension efter næsten 36 år som leder af biblioteket. Han havde gjort en stor indsats for biblioteket og havde gennemført den hårdt tiltrængte flytning til Anlægsvej. Han havde ofte måttet kæmpe med økonomiske problemer som sine forgængere. Disse problemer skyldtes flere ting, dels den forældede kommunestruktur, hvor nabokommunernes borgere brugte biblioteket, mens kommunerne næsten intet betalte for det, og dels strukturen med biblioteket som en selvejende institution, som kommunen og andre gav tilskud til. I Hagbar Hansens tid blev begge dele ajourført med den kommunale overtagelse af biblioteket i 1965 og kommunalreformen i 1970. Dermed var biblioteket klar til de nye tider.
Jørgen Bysted ansættes som ny overbibliotekar. Fotonotering indføres på Hovedbiblioteket, det giver mere rationelle arbejdsgange i forbindelse med de store udlånsstigninger i disse år. Filialerne i Hjerm & Langhøj nedlægges ved indførelsen af bogbusdrift (begge var fælles med skolebiblioteket)

1975

Bogbusbetjening starter 10. februar. Udlånet starter på et meget højt niveau, i Hjerm udlånes således i løbet af to uger mere end filialen udlånte pr. år. Fra 10. februar til 31. marts udlånes i alt 21.874 materialer fra bussen. Udlån af kassettebånd (MC) startes. Lokalhistorisk Arkiv oprettes som en del af Struer Bibliotek.

1976

I bogbussens første hele år, 1975/1976, udlånes i alt 135.579 materialer fra den. Bibliotekets totale udlån er samme år på 350.332 materialer, en stor stigning fra de godt 50.000 11 år tidligere. Den store stigning i aktivitetsniveauet sætter sig også spor i personalet som i samme periode er mere end fordoblet til godt 16 fuldtidsstillinger.

1978

Bogen Kommer indføres som en service for gangbesværede og handicappede. Bibliotekarerne kontakter lånerne telefonisk hver 3. uge og finder nye bøger til dem, hvorefter materialerne bliver bragt ud til lånerne med bud. Der er nu store pladsproblemer i Hovedbiblioteket, og man begynder at planlægge et nyt biblioteksbyggeri.

1982

Voksenafdelingen flytter fra Anlægsvej til Smedegade (ill.) Projektet for det nye hovedbibliotek i Smedegade er på 2.700 m2 plus mødelokaler og sal fælles med musikskolen, som planlægges vest for biblioteket. Men projektet deles i etaper, og kun 1.900 m2 opføres, idet børnebiblioteket i første omgang bliver på Struerdalvej. I december 1982 åbner voksenafdelingen i de nye lokaler, som tredobler arealet. Det betyder store forbedringer for både personale og lånere. På Anlægsvej delte fem bibliotekarer et skrivebord, i Smedegade fik de hver sit. Og for betjening af borgerne betyder det en stigning på 36% i hovedbibliotekets udlån.

1986

Første EDB på biblioteket. Der købes en RC Partner med 20 MB harddisk (så var den fremtidssikker!) Den kostede inkl. skærm mere end 60.000 kr! Den bruges til opslag i de fælles biblioteksdatabaser, som oprettes i disse år, og som giver stærkt forbedrede muligheder for at finde de rigtige materialer til brugerne.

1986-89

Deltagelse i biblioteksudviklingsprojektet HELOS sammen med tre andre biblioteker. Projektet lægger grundlaget for flere forbedringer for borgerne, bl.a. laves der lokale baser med arrangementer og foreninger. Begge baser vedligeholdes i 2003 stadig af biblioteket, arrangementsbasen nu som del af Kulturing projektet. I HELOS arbejdes også med musikformidling og betjening af erhvervslivet.

1988

Betjeningsaftale med Bang & Olufsen, som køber en ½ bibliotekar af biblioteket. Arbejdet deles mellem to bibliotekarer, som dels passer bibliotek på B&O og dels laver bestillinger m.m. for firmaet på folkebiblioteket. Aftalen er en følge af kompetenceopbygningen i erhvervsdelen i HELOS.

1990 

Inddatering af materialebestanden – on-line udlånskontrol indføres. Dermed lettes administrationen af de ca. 350.000 årlige udlån til de godt 9.000 aktive lånere meget, f.eks. udskrives hjemkaldelser og reservationer nu automatisk af systemet, det var tidligere manuelt arbejde. Bibliotekarernes arbejde med at finde materialer til lånerne forbedres også meget, fordi søgemulighederne i databasen er meget bedre end i kortkartotekerne, som også var besværlige og dyre at vedligeholde.
Indkøb af CD’er begyndes. I løbet af 90’erne afløser de LP’er og kassettebånd.

1992

Bilinspektionen har i flere år påpeget, at Bogbussen er tjenlig til udskiftning, og Byrådet vedtager indkøb af en ny, som leveres fra Kiitokori i Finland i august 1992.

1995

Lokalhistorisk Arkiv overtages af Struer Museum og flytter fra lokalerne på 1. sal i Hovedbiblioteket. Der laves åbent magasin for skønlitteratur, sæsonlitteratur (Jul, Påske) og senere LP’er i det ledige lokale.

1997

Ny Supermax-server indkøbes, og der etableres 10 Internet arbejdspladser for publikum, hvilket bringer biblioteket i front blandt folkebibliotekerne.

1998

En samling af de to biblioteksafdelinger har længe været højt prioriteret af de fleste lånere og af  biblioteket, og projektering af sammenflytningen indledes. Udbygningen giver 268 m2 mere.

1999

I januar indvies det samlede bibliotek, og børnefamilierne kan nu sammen gå på biblioteket. Det rationaliserer også arbejdsgangene på biblioteket, som nu er samlet på en arbejdsplads. Der skal til gengæld spares personale, og tre fuldtidsstillinger nedlægges.

2000

Betjeningsaftale med Struer Gymnasium. Gymnasiet køber bibliotekartimer, som deles mellem to bibliotekarer, som dels betjener gymnasiets bibliotek, dels underviser eleverne i biblioteksbenyttelse.

2001

www.bibliotek.dk starter. Borgerne har nu mulighed for via Internet at bestille materialer fra alle landets biblioteker til levering gennem det lokale bibliotek. De nye muligheder betyder en stor stigning i fremmedlån på alle biblioteker.

2002

Borgerne kan nu selv via Internet checke i bibliotekets base, hvad de har lånt, de kan selv forny og reservere materialer, og de kan få besked om hjemkomne materialer via mail.

2003

Nyt ekspeditionsområde med fire selvbetjeningsautomater indvies i november.

2006

Bent Birk Christensen bliver ny bibliotekschef, efter at Jørgen Bysted er gået på pension efter 31 år i stillingen.

2009

Struer Turistbureau bliver en del af Struer Bibliotek. Borgerservice flytter ind i den gamle Fakta-bygning og der oprettes fælles ekspeditionsområde på en række områder.

2011

Struer Biblioteks bogbus bliver erstattet af en mindre bogbil.

2012

Carsten Hother Jensen bliver chef for Infocenter Struer i en ny organisation, hvor bibliotek, borgerservice og turistbureau bliver underlagt samme chef.

2015

2. januar bliver det muligt at benytte biblioteket fra 7:00-22:00 alle dage. I ydertimerne med selvbetjening, hvor du kan logge dig ind med lånernummer og pin-kode. Personalet er fortsat til stede 10:00-17:00 på hverdage og 10:00-13:00 på lørdage.

2016

Anette Jul Mortensen starter som centerchef den 1. november. Jens Bo Kristiansen bliver afdelingsleder for biblioteket.
Bogbilen kører sin sidste tur den 20. december. Efter mange år med faldende udlånstal er det nu slut. I 2015 blev der udlånt 9.735 enheder.

2018

Struer Kommune laver en organisationsændring, hvor biblioteket nu skal høre under centeret for Kultur, Fritid og Lokalområder, som omfatter Struer Bibliotek, Aktivitetscenter Struer og Struer Musikskole.
Thomas Maroti Antunes bliver ansat som centerchef pr. 1. december 2018.

2019

1. august starter Rasmus Thøgersen som biblioteksleder.