Mediestream

Mediestream Aviser

Adgang
Adgang fra biblioteket
Søg og læs i historiske aviser. Fra din egen computer har du fri adgang til aviser frem til 1918. På biblioteket kan du desuden se en række aviser fra perioden 1918 til 2001.

På grund af ophavsret er det kun aviser fra før 1918, der er frit tilgængelige hjemmefra din egen computer. Men på Struer Bibliotek har vi købt adgang til en række historiske aviser fra perioden 1918 til 2001 via Mediestream.
Du har adgang til følgende aviser og årgange fra bibliotekets pc'er:
http://www.statsbiblioteket.dk/mediestreamfolkebibliotek/aviser

Godt nyt til slægtsforskere og historieinteresserede
Mediestream Folkebibliotek er et stærkt værktøj til dig med interesse for slægtsforskning og historie. Du kan dykke ned i millioner af avissider med artikler, reklamer, virksomhedsnyt, dødsannoncer og mange andre elementer, som dokumenterer og beskriver mennesker og begivenheder. Eksempelvis giver Mediestream Folkebibliotek slægtsforskere mulighed for at søge i indholdet i dødsannoncer og lignende bekendtgørelser, som ikke tidligere har været søgbare i traditionelle kilder.

Mere end artikler
Mediestream Folkebibliotek er meget mere end en traditionel artikelbase. Med digitaliserede avis-helsider får du artiklerne i deres oprindelige kontekst. Artiklerne vises sammen med andet indhold fra samme tid og giver et bredere perspektiv for læsningen – især for den historieinteresserede. Ud over de almindelige avisartikler bliver reklamer og annoncer (herunder bryllupper, jubilæer, dødsfald m.m.) også mål for din søgning. En lang række informationer om personer, begivenheder, virksomheder og meget andet godt kan indeholde oplysninger, som den traditionelle artikelbase ikke dækker.

Tags
Materials