Skærme med Pressreaders logo.

PressReader

Adgang
Adgang med bibliotekslogin
PressReader giver online adgang til over 6000 aviser og magasiner fra 100 lande på 60 forskellige sprog. Aviser og magasiner er holdt i deres oprindelige udseende, og de er ofte tilgængelige, før den trykte udgave er udkommet i udgivelseslandet. Der er op til 90 dages arkiv.

Med PressReader får du adgang til nyheder fra hele verden og magasiner om mange forskellige emner. 

Hvis du skal skrive opgave om et aktuelt emne, er PressReader et godt sted at starte.

Pt er der ikke adgang til danske aviser i PressReader via et dansk netværk, men er du i udlandet, har du adgang til de fleste danske aviser.

Sådan får du adgang:

Du skal være låner ved Struer Bibliotek og bo i Struer Kommune for at benytte PressReader.

Første gang du logger på via bibliotekets hjemmeside får du 24 timers fri adgang.

Det er en god ide at oprette din egen konto, da dette login kan bruges på tværs af enheder og synkroniserer muligheden for at læse offline.

Når 24-timers adgangen udløber, kan du forny den ved at logge ind i PressReader via bibliotekets hjemmeside eller via forbindelse til et PressReader HotSpot (f.eks. biblioteks trådløse netværk).

Vejledning - pc/mac:

  • Log på PressReader med dit bibliotekslogin.
  • Aviserne vises i browseren som en e-avis, med bladrefunktion og klikbare artikler.
  • Højreklik på artiklen og få mulighed for at dele, printe, oversætte artiklen eller at få den oplæst.
  • Det er muligt at lave fritekstsøgning i enkelte aviser samt i hele PressReader.
  • Du kan også afgrænse dit udvalg af publikationer ved at bruge en eller kombinere flere af disse muligheder under 'Publications' i menuen til venstre: land, sprog, emne og publikationstype.

Vejledning – smartphone/tablet:

  • Brug PressReaders app, som findes til både Android, Apple og Windows enheder eller brug PressReader via din browser.
  • For at bruge app’en skal du have oprettet en konto på PressReader.
  • I app'en kan du downloade publikationer, så de altid er tilgængelige for dig. Du kan dog kun downloade publikationerne, hvis du har været på PressReader via bibliotekets hjemmeside eller på bibliotekets trådløse netværk inden for de sidste 24 timer.
     

ekurser.nu finder du en introduktion til PressReaders forskellige funktioner.

 

Tags