De 17 verdensmål i verdenslitteraturen

18.04.23
Læs eller lyt til verdensmålene som fiktion

Verden brænder, og vi er nødt til at gøre noget ved det! For at starte et sted er FN’s 193 medlemslande blevet enige om verdensmålene, som udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som vi i fællesskab skal indfri for at redde planeten, naturen og vores egen overlevelse.
Der er både mål og delmål om at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse, bedre sundhed, anstændige jobs, bæredygtig økonomisk vækst, fred, sikkerhed og meget mere. 
Det er noget af en mundfuld og mange mål at huske. Men hjælpen er nær. I krisetider er skønlitteraturen den bedste samfundshjælper til at sætte ord på det svære. Derfor har vi udvalgt en roman, der på hver sin måde repræsenterer eller adresserer de 17 verdensmål. 

De valgte bøger belyser de enkelte mål dels ud fra emnet og dels ud fra hvordan verden kan udvikle sig, hvis vi bare lader stå til. Det kan være klassikere, der fortæller forhistorien til, hvordan vi endte, hvor vi er i dag; eller dystopier, der beskriver en verden vi helst skal undgå at ende i, hvis vi bare lader stå til. 

Kom med på en verdensomsejling i historierne fra vores vilde smukke og voldsomt forsømte verden. 

Mål 1: Afskaf fattigdom

Målet handler om afskaffelse af ekstrem fattigdom, at mindske den relative fattigdom og sikre alle adgang til basale ressourcer.

I litteraturen kan du læse om fattidom i:
Douglas Stuart: Shuggie Bain
Claire Keegan: Omsorg

Mål 2: Stop sult

Målet handler om at udrydde sult og fejlernæring og skabe bedre forhold for fødevareproduktion.

Du kan læse om sult i:
Kim Eunsun: Min vej ud af Nordkorea

Mål 3: Sundhed og trivsel

Målet handler om at mindske mødredødelighed og dødelighed blandt nyfødte og børn, sætte en stopper for epidemier og øge forebyggelsen af sygdomme samt det generelle sundhedsniveau.

Læs om sundhed og trivsel i: En Dødsnat af Marie Bregendahl.

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Målet handler om at sikre både drenge og piger adgang til gratis grundskole - uanset forældrenes indkomst niveau - og sikre lige adgangs til højere uddannelse, samt information helt generelt.

Læs om uddannelse i:
Elena Ferrante: Min geniale veninde
Tara Westover: Oplyst

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Målet handler om at styrke kvinders rettigheder og muligheder og stoppe diskrimination af kvinder og piger.

Læs om ligestilling i:
Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling

Mål 6: Rent vand og sanitet

Målet handler om at forbedre vandkvaliteten og sikre en ordentlig forvaltning af vandressourcer, således at der er en universel adgang til rent drikkevand.

Læs om når rent vand er en kostbar mangelvare i:
Frank Herbert: Dune

Mål 7: Bæredygtig energi

Målet handler om at sikre en universel adgang til pålidelige, bæredygtige energi til en overkommelig pris og øge andelen af vedvarende energi væsentligt.

Tag et tilbageblik i:
Émile Zolas: Germinal

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Målet handler om at fremme økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud, samt opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.

John Steinbeck: Vredens druer

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Målet handler om at udvikle pålidelig infrastruktur, fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation.

Dave Eggers: Paraden

Mål 10: Mindre ulighed

Målet handler om at styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper - uanset køn, race og etnicitet.

Edouard Louis: Forvandlingens metode

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Målet handler om at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer og om investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring.

NoViolet Bulawayo: Vi skal have nye navne

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Målet handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.

Katherine Boo: Bag det evigt smukke

Mål 13: Klimaindsats

Målet handler om at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau og styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner.

Maja Lunde: Den sidste af de vilde heste
Irene Scharbau: En sang for de levende
 

 

Mål 14: Livet i havet

Målet handler om at skabe en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer og bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer.

Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene

Mål 15: Livet på land

Målet handler om at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030 og fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning.

Rasmus Daugbjerg: Trold

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Målet handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

George Orwell: 1984

Mål 17: Partnerskaber for handling

Målet handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde, fremme international handel og støtte øget eksport til udviklingslandene.

J.R.R. Tolkien: Ringenes Herre

Materialer