Villads fra Valby og noget der ligner

Villads fra Valby er en særdeles populær herre, og Anne Sofie Hammers bøger har på få år fået et stort publikum blandt børnefamilierne og i indskolingsklasserne.

Spørgsmålet ‘Har du noget der minder om Villads fra Valby?’ er et af de spørgsmål, der går igen på biblioteker landet over, og det kan være sin sag at finde alternativer til den påhitsomme Villads.

Med denne folder får du ikke bare et overblik over hvilke bøger, der findes i Villads fra Valby serien. Du får også en række forslag til højtlæsnings- og selvlæsningsbøger, der ligner Villads serien.

Her er virkelig hjælp at hente for de familier, der er særligt Villads hungrende.

  • Bog

Tiberius Tudefjæs stikker en løgn

Tiberius er startet i skole og glæder sig til at lave lektier. Lektierne består i at tegne sin familie, men en familie med kun to personer er ikke en rigtig familie, synes Tiberius. Så i skolen kommer han til at fortælle en helt anden historie om sin mor
Bog
  • Bog

Tro, håb og gorgonzola

Af Lars Daneskov (2013)
Anton og nabopigen Molly vil finde den perfekte mand til Antons mor. Antons mor er ostehandler, og hun er vild med skuespilleren Don Amore. Så ham skal de have fat i. Men tror du, det er nemt og uden komplikationer?
Bog
  • Bog

Mig og min papfamilie

Af Anja Hitz (2011)
Den 11 årige Rose er enebarn og hendes forældre er blevet skilt. Rose bor skiftevis hos den ene og den anden. En fredelig skilsmisse. Roses mor får en ny kæreste og med ham følger 5 børn, som vender op og ned på Roses gamle verden
Bog
  • Bog

Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (undtagen dyrehandleren)

Af Kristina Aamand (2014)
Omar, Bruno og Mussa er bedstevenner og altid sammen. De er gode til at få nye ideer og da Mussas bror kører Yasmins kanin over må de finde på noget
Bog
  • Bog

Nelson og zombiefødselsdagen

Af Line Leonhardt (2015)
Mor vil bestemme, hvordan Nelson skal holde fødselsdag, men Nelson inviterer hele klassen til zombiefødselsdag, og det udvikler sig til noget af en fest
Bog
  • Billedbog

Dengang Sallys far var dreng

Billedbog. Sallys far fortæller mange historier fra dengang han var dreng. Som at han fik bussemænd og koldt grus til aftensmad. Men er det rigtigt eller løgn? Det vil Sally finde ud af
Billedbog
Villads fra Valby
11.04.17