En bog skal ikke nødvendigvis læses alene
Når jeg har læst en bog, som har gjort et stort indtryk på mig, synes jeg faktisk ikke, at mennesker i min omgangskreds kan leve videre uden at have læst den. Ikke mindst fordi vi dermed vil få mulighed for at dele oplevelsen.
I Struer Kommune er der mindst 300 mennesker, som har det på samme måde; de har valgt at gå med i én af de knap 40 læsekredse, som pt. låner bøger igennem Struer Bibliotek.
Da jeg blev ansat ved Struer Bibliotek, var det at servicere læsekredsene én af mine første faste opgaver, og det er stadig én af de opgaver, jeg holder allermest af. Min oplevelse af læsekredsene er set fra min stol på biblioteket, og derfor har jeg spurgt læsekredsene, om de kunne sætte lidt ord på deres læsekredsoplevelser.
Ældste læsekreds
I Struer har vi læsekredse, der har både 28 år og 36 år på bagen, så her kan man godt være ny, selvom man har været med i 15 år. Alligevel var det noget af en overraskelse at finde ud af, at den ældste læsekreds i Struer Kommune, som biblioteket er bekendt med, havde 70 års jubilæum i 2019. Den blev startet af Dansk Kvindesamfund i 1949, læsekredsens nuværende kontaktperson bekræfter, at den har været i gang gennem alle årene. For en del år siden var der i selvsamme læsekreds en dirigentklokke til at styre litteraturdiskussionerne (se den originale klokke på fotoet - klokken findes i dag på Struer Museum).
Udgangspunktet er vidt forskelligt
En læsekreds fortæller, at da deres kreds skulle startes op for 36 år siden, var der enighed om, at kredsen helst skulle bestå af personer med forskellig alder og fra forskellige erhverv. Dette håbede man ville give den største chance for forskellige tilgange til litteraturen og de bedste diskussioner. På en læsekredsaften kan de livlige diskussioner sagtens ryge ud af en tangent, og det er præcis det, som gør det interessant.
Det samlede antal læsekredsmedlemmer tæller meget få mænd, men i 2016 opstod der en ny læsekreds, hvor der er hele to mandlige medlemmer. De to mænd er stadig med i læsekredsen. En repræsentant fra gruppen skriver: ”Vi er sjældent enige i hele gruppen om bedømmelsen af den læste bog, men det giver netop en god dialog, idet vi ikke kendte hinanden på forhånd”.
Læsekredsene griber selve mødet om bøgerne forskelligt an. I nogle læsekredse vægtes litteraturdiskussionen højest. Her inddrages ofte en mini-biografi om forfatteren, og der tages udgangspunkt i en fast skabelon i forhold til gennemgangen af bogen. I andre læsekredse er det i lige så høj grad det sociale hyggeaspekt, som er i højsædet, hvor verdenssituationen bliver vendt over kaffen bagefter. Læsningen af en bog fører nogle gange også til, at kredsen sammen tager til foredrag med forfatteren eller i biografen, hvis bogen er blevet filmatiseret.
Lyttelæsere
Biblioteket skaffer også af og til lydbøger til læsekredslånere for selvom synet svigter eller man synes en lytteoplevelse er bedre end en læseoplevelse, behøver det absolut ikke være en hindring for at være med i en læsekreds.
Da jeg spurgte ud i læsekredsene om input til denne klumme, var der mange skønne tilbagemeldinger. I min optik synes jeg, at én af disse tilbagemeldinger rammer det bøger kan; især bøger vi måske ikke selv ville vælge: Vi er meget enige om, at det er berigende at læse så vidt forskellige bøger, som vi har gjort i tidens løb. Godt at få øjnene op for de meget forskellige levevilkår, vi mennesker har, både her og i mere fremmedartede kulturer i verden.
Hvis du gerne vil høre mere om læsekredsene, er du meget velkommen til at henvende dig på Struer Bibliotek.
Nogle læsekredse synes godt om:
’Feber ved daggry’ af Péter Gárdos
’Alt det lys vi ikke ser’ af Anthony Doerr
’En anden gren’ af Jesper Wung-Sung
’Harpiks’ af Ane Riel
’Lidt af far’ af Frederik Lindhardt
’Kirstine’ af Lars Novrup Frederiksen
’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
’Ser du månen, Daniel’ af Puk Damsgaard
Nogle læsekredse synes ikke så godt om:
’Dødevaskeren’ af Sara Omar
’Kvinden ved 1000 grader’ af Hallgrímur Helgason
’Effekten af Susan’ af Peter Høgh