Fornuft og censur

06.04.21
I denne uge har Lars skrevet en klumme om Holberg og om udviklingen i muligheden for at gøre information tilgængeligt for alle.

Tiden kommer og går. Historien gentager sig med små forskydninger. Der er historie de fleste ikke ønsker gentaget.  Stormen på Kongressen i Washington d. 6. januar kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Forleden kom jeg til at tænke på salig Holberg, den danske nordmand. Han levede i en periode man kalder rationalismen, som kommer af ratio = fornuft og det er 300 år siden. Han er mest kendt for sine lystige komedier, som ved hjælp af humoren skulle få publikum til at genkende deres egne små fejltrin. Han var også den første som skrev en slags klummer, ligesom teksten her, på dansk. Holberg døbte dem epistler. Dengang gjorde han sig f.eks. tanker om konsekvenserne af ytringsfrihed. ”Jeg haver ofte recommenderet Friehed i at skrive, og anseet de publiqve Censurer som Baand og Lænker for den Lærde Verden. Jeg haver alene holdet for, Skrive Friehed ikke burde tillades uden dem, der have naaet en moed Alder; og er jeg der udi bleven bestyrket, efterdi jeg paa nogen Tiid haver set unge Personer, førend de have faaet Skiæg paa Hagen, at føre Pennen i de delicateste Materier saavel politiske som moralske”.

Siden Holberg har vi nået et slutprodukt i form af demokrati, der selvfølgeligt er uforeneligt med censur - men det er ikke forbudt at koble fornuften til. Når man tager noget for givet, kan der være en tendens til at glemme at passe på det. Styrken ved demokrati er at man må mene og ytre sig, som man vil. Og det gælder for alle, altså at jeg anerkender og respekterer, at andre mener noget andet end mig. Det kræver noget af den enkelte at deltage i en udviklende dialog, nemlig at man baserer sine meninger på et oplyst grundlag. Men nogle gange er virkeligheden langt fra idealet og ytringer nærmere bliver et middel til at lufte frustrationer.  Det ser man tydeligt på internettet og de sociale medier. Had og trusler og lempelig omgang med fakta. Demokratiet er meget rummeligt, men alligevel kunne stormen på Kongressen godt få det til at se ud som om, at det alligevel kan gå galt. Og betænkeligt er det, at mange politikere og kulturmennesker, som er demokratibærere, overvejer om det er ulejligheden værd at stille op til daglige krænkelser fra anonyme mennesker i det virtuelle rum.

I Danmark har vi siden grundloven forsøgt at udvikle demokratiske samfundsborgere.  Folkebiblioteket har eksisteret i mere end hundrede år og blev netop etableret, som et led i oplysningen af den enkelte borger, så man med kritisk sans kunne medvirke i vores demokratiske samfundsmodel. Alle mennesker uanset baggrund kan frit besøge biblioteket. Og uden for åbningstiden er der fri og lige adgang til en lang række digitale tilbud. Folkebiblioteket er uafhængigt og må aldrig lade sig styre af religiøse, moralske eller politiske synspunkter. Og med Holberg in mente kan jeg stå inde for at et besøg på folkebiblioteket er ganske fornuftigt og at alle er mere end velkomne uanset om de har fået skæg på hagen eller ej.

Materialer