Rasmus Thøgersen.

Google er ikke gratis

06.02.20
I denne uges klumme skriver Rasmus om markedsføring og Big Data.

En gammel sandhed indenfor markedsføring lyder, at hvis man ikke betaler for en service, så er man selv produktet. Når du slår ting op på nettet, giver et like, kommenterer på sociale medier eller installerer en app på din telefon, bliver der høstet et utal af oplysninger om dig. Forbrugere af gratis tjenester opgiver konstant informationer om sig selv. Hvad du køber, hvor du handler ind, hvilke film du ser, hvor ofte du spiser ude, hvilke steder du drømmer om at tage på sommerferie.

Der er ikke noget fordækt i det. Vi godkender selv alskens aftaler hver eneste gang, vi trykker ’godkend’. I takt med at Big Data flyder stadigt friere gennem svært gennemskuelige kanaler, oplever den enkelte oftere og oftere at markedsføring målrettes til dem i næsten skræmmende grad. En undersøgelse for Danmarks Biblioteksforening i 2018 viste at 75% af danskere over 15 år er bekymrede over, at firmaer som Facebook og Google registrerer og gemmer oplysninger om dem.

Da jeg var studerende, ville jeg undersøge, hvordan de forskellige typer af faglitterære udlån var fordelt på køn og alder. Jeg spurgte IT-afdelingen på Gentofte Bibliotek, hvor jeg arbejdede som biblioteksassistent, om det var muligt at trække de tal, jeg skulle bruge fra vores system. De rystede bare på hovedet ad mig. ”Den slags må vi slet ikke have adgang til” var svaret. Selv hvis vi ville (og det vil vi overhovedet ikke), kunne vi ikke begynde at sælge datasæt om vores borgere til højestbydende. 

For mange kan dette være en selvfølgelighed – naturligvis sælger biblioteket ikke oplysninger om jer - men i en verden, hvor det modsatte oftere og oftere er tilfældet, mener jeg alligevel, det er værd at pointere. Hvis du låner ’Turen går til Sydfrankrig’ hos os, begynder Facebook ikke pludselig at reklamere for billige pakkerejser, biludlejning eller restauranter i Nice. Google aner ikke, hvilke bøger du har lånt. Eller hvilke lydbøger du lytter til på eReolen.

Der er noget oprigtigt fint ved en service, der kun er, hvad den siger den er. Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det har vi traditionelt gjort ved at stille materialer gratis til rådighed. Som borgernes behov ændrer sig, er vi blevet bedre til at arrangere foredrag, kulturelle aktiviteter i kommunen og indrette biblioteket som attraktivt og neutralt mødested. Formålet er at levere velfærd, ikke profit. 

Bibliotekarerne tager med glæde snakken om ’hvis du godt kan lide den bog, så prøv den her!’ – men det er baseret på viden om, og kærlighed til, litteraturen. Ikke en algoritme, hvis grundlæggende formål er at tjene penge. Biblioteket er fysisk såvel som digitalt, et neutralt rum hvor du kan færdes uden betaling. 

(Bortset fra hvis du afleverer for sent, så falder hammeren!)