Sejlet er sat og kursen er uvis

23.03.20
Claus har skrevet en klumme om arbejdet med at udvikle Struer havn til et levende og mangfoldigt byrum.

Da jeg boede i København, tog jeg ofte den lange tur med DSB for at besøge svigerfamilien i Thy. Med DSB-salgsvognens lukning var togskiftet i Struer altid imødeset, da jeg her kunne få et tiltrængt koffeintilskud og strække ben inden Thybanens mange og lange stop. Det var således også her, jeg fik mit første indtryk af Struer og især området omkring banegården og udsigten over havnen.
Havnen! Et koldt, faldefærdigt og langt fra imødekommende område – sådan kan man let forfalde til at opleve Struer Havn, det var i hvert fald, hvad jeg selv gjorde.

Skruer vi tiden frem til nu, 2 måneder efter jeg startede mit nye arbejdsliv hos Struer Kommune, er det derimod ikke svært at få øje på potentialerne, hvis man anskuer den gamle havn som et ressourcestærkt område. Havnen huser et hav af foreninger og initiativer som brænder for området, livet på vandet, på havnen og for områdets kultur og historie.

En del af min ansættelse er, at der skal skabes endnu mere liv på havnen - de eksisterende brugere skal understøttes og nye skal tiltrækkes. Alt dette er en del af, og en forløber for, den nye udviklingsplan for havnen, som pt. er under udarbejdelse og kommer i høring i foråret 2020. I 2019 blev der afholdt en havneworkshop, hvor alle de grupper, der bruger havnen, fik mulighed for at fortælle, hvad de bruger havnen til, og hvordan de kunne tænke sig havnen i fremtiden. Workshoppen blev opfulgt i februar 2020 hvor tre konkrete projekter blev udvalgt: En ny grillplads, en lydlegeplads og et spirende ungemiljø på havnen er hvad havneaktørerne besluttede, jeg skal fokusere på i min 3-årige ansættelse.

By- og havneudvikling er en kompliceret størrelse, som deler vandende. I flere byer er udviklingen sket på bekostning af de eksisterende miljøer, kultur og liv, som før var hjørnestenene i områderne - det er let at finde steder, hvor det er gået galt. Men der er også strålende eksempler på, hvordan områder er lykkedes med at genopfinde sig selv; Svendborg, Ribe og tættest på Lemvig står for mig som særdeles vellykkede eksempler på, hvordan man kan by- og havneudvikle i et moderne perspektiv med stor respekt for stedets historie og kulturarv.

I sommer var jeg i Ribe, en by som jeg gennem min opvækst i Esbjerg altid har haft et tæt forhold til, hvor jeg er særlig imponeret af, hvordan man er lykkedes med at bibeholde den originale æstetiske stil og samtidig har kørt en progressiv udvikling. Byens historie bliver formidlet af et nutidigt vikingemuseum, hvor moderne boliger står i flot kontrast til den gamle domkirke. Det har helt sikkert været en uhørt dyr og ulogisk prioritering af midler. Dog er man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en prioritering baseret på en klar overbevisning og æstetisk vision, som på langt sigt gør, at Ribe står langt stærkere.

Når nu vi skal til at udvikle på havnen i Struer, så lad os være visionære og udvikle området til noget, som vi kan forelske os i og være stolte af i mange år. Vi har muligheden for skabe et af de lidt skæve miljøer, vi selv viser billeder af, når vi kommer hjem fra en ferie. Ikke bare bygge for at bygge, eller bevare for at bevare -det er havnen og byen for unik til.

Så sejlet er sat, kursen er uvis - men destinationen er klar: Struer havn skal være et levende og mangfoldigt byrum, hvor generationer og kulturer mødes, lever og sammen dyrker det, som skal gøre Struer unik.