Berit Olesen Vang
Berit Olesen Vang

Fortabte fortællinger og glemte minder

29.05.19
En af vores bibliotekarer, Berit Olesen Vang, har skrevet en klumme til Ugeavisen Struer. Læs den her.

Kan et helt liv forsvinde, uden at nogen lægger mærke til det? En fotobog om forladte hjem sætter tanker i gang.

Jeg besøger ofte Gimsinghoveds udstillinger som en nysgerrig gæst, uden den store kunstindsigt. Jeg synes det er spændende og ofte givende at se udstillingerne. Hvad skal jeg udsættes for denne gang?

Udstillingen hedder ”Needlework after dark” med undertitlen ”Udkantsbroderier”, og er langt fra et skønbroderi med en brølende hjort ved en smuk skovsø. Det første broderede kunstværk, der møder mig i hallen, forestiller en faldefærdig bygning, hvor gavlenden er væltet, og taget hænger faretruende hen over ruinen.

Kunstværket minder mig om fotobogen ”De forladte danske hjem” af to danske fotografer Morten Kirchkhoff og Jan Elhøj. De har specialiseret sig i at fotografere forladte bygninger og huse i både ind- og udland. De rejser rundt, observerer og bliver draget af de forladte ukendte steder, og altid med en respekt for det hjem, de går på opdagelse i. De går ikke ind med mindre, der er en naturlig indgang.

Hvem har boet her?

På et af bogens billeder kan man se en fuld møbleret stue. Her står en smuk velpolstret sofagruppe med blomstret betræk, klar til at tage imod husets gæster. Bogsamlingen i teaktræsreolen minder om, at der i dette hjem er blevet læst bøger, og fine kongelige porcelænsfigurer pryder reolhylderne. Spisebordet i køkkenet er dækket med voksdug, og køkkenrullen står klar til næste måltid.

Billedet viser jo blot et pænt og velholdt hjem, hvis vi lukker øjnene for alt det andet, som billedet også viser. De visne blomster i vindueskarmene, indtrængende mus som har taget bolig i sofaen, fugt og skimmelsvamp på vægge og møbler, nedfaldne loftsplader og tapeter, som hænger i guirlander.

Hvem har boet her, og hvem er ægteparret på det gamle brune fotografi? Og den skønne pibesamling, hvem har mon ejet den engang? Hvilke historier blev der fortalt i dette hjem? Det er spørgsmål, som fylder mig. Jeg føler mig som en hemmelig gæst og ser for mig billeder af alt det liv, der engang har været her. Nu er alle disse minder gået tabt. Der har tilsyneladende ikke været slægtninge, som har haft mulighed for at samle og værne om minderne? Eller har man haft nok i forvejen?

Jeg var på ulovlig grund

Jeg kender selv til nysgerrigheden ved at opsøge det ubeboede. Som barn legede jeg meget i et sommerhusområde, hvor jeg boede. Af uforklarlige årsager kom jeg af og til til at kigge ind af vinduerne i nogle af sommerhusene. Ofte var det huse, der havde stået ubeboet hen i længere tid, som var invaderet af mus og lugtede fugtigt og klamt. Der var noget dragende i at opsøge de tomme huse. Sanserne var skærpet på højt niveau. Jeg var på ulovlig grund, og det var lidt farligt. Tænk hvis der pludselig dukkede en person op inde bag ruden!

Jeg er selv vokset op på landet Det stod ikke skrevet i stjernerne, at mine forældre, som erhvervede sig ved fjord- og havfiskeri i 1940´erne, skulle få råd til at bygge deres eget hus på et stykke sandjord tæt på Vesterhavet. Mine forældre var stolte af deres lille hus på 40 m2, hvor min far og mor og 4 børn boede. Min mor fremviste med stolthed deres hus og have, og vi kunne indimellem grine lidt ad det, for var det nu noget særligt?

Minderne er fordelt

Ja, det var det for mine forældre. Der blev passet på hver en ting, mine forældre fik i gave, købte eller selv skabte. Det havde en værdi og en historie, som vi ofte fik fortalt. I dag er huset revet ned, men minderne er fordelt og lever videre.

Tag et kig i denne fremragende bog. Få et tilbageblik på en tid, der har været og tænk over hvilke minder du får, når du ser fotografierne.

”Vi bliver til spøgelser i forladte huse. Flygtige og forgængelige. Vores liv passerer mellem tingene som et vindpust. Pist væk. Måske bilder vi os ind, at vi finder sted og hører til i et hjem og føler os nærværende i hinanden, som vi fortæller om os selv, men den betyder ikke noget for nogen andre og forsvinder med os. Her bor ingen.” (citat: Knud Romer)

Materialer