Nu kan appen automatisk huske dine tidligere lån

20.11.20
Du kan nu gemme din lånerhistorik i appen Biblioteket. Så kan du holde overblik over dine tidligere lån og og få mere personligt indhold i appen.

Sådan gør du

  1. Hvis du ikke har appen installeret, skal du hente appen til din mobile enhed.
    Hent til Android eller Hent til iOS
  2. Hvis du har appen installeret, skal du opdatere appen til nyeste version.
  3. Første gang du logger ind efter du har hentet appen eller opdateringen til den nyeste version, bliver du præsenteret for de nye features, og du skal give tilladelse til, at appen må indsamle data.
  4. Ønsker du at benytte de nye funktioner som lånehistorik og anbefalinger, skal du trykke på 'Accepter alle'.
  5. Under 'Min side' > 'Indstillinger' > 'Mine data' kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Godt at vide

  • Lånehistorikken opsamler lån fra det tidspunkt, hvor funktionen accepteres/slås til. 
  • Der kan gå op til et døgn, før et nyt lån kan ses i lånehistorikken. 
  • Lånehistorikken tilgås under “Min side”, hvor materialerne ligger på en liste med den senest tilføjede øverst. 

Hvis du ikke ønsker at gemme din lånerhistorik

Hvis du ikke ønsker at din lånerhistorik skal gemmes når du bliver præsenteret for de nye features, så skal du trykke på 'Acceptér kun nødvendige'. Det vil sige de data, som kræves for, at du f.eks. kan se dine lån og reserveringer.

Under 'Min side' > 'Indstillinger' > 'Mine data' kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Tilføj manuelt

Lånehistorikken opsamler data fra den dato, funktionen blev aktiveret, men du kan også manuelt tilføje materialer, som du har lånt, inden funktionen blev slået til. 

Det sker på materialevisningen. Ved tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne på materialevisningen, kan du tilføje materialet til lånehistorikken. Det er muligt at tilføje alle fysiske materialer, undtagen tidsskrifter.