Nu kan du bestille en læsepose

18.03.20
Mangler du læsestof? Vi har haft kontakt til Sundhedsstyrelsen og har fået grønt lys til at pakke læseposer i vores lukkeperiode. Vi har indgået et samarbejde med Butik Rosenrød, hvor du vil kunne hente dine bøger.

Når vi nu skal holde os mest muligt hjemme, kan det være svært at undvære bøger. Derfor åbner vi nu for bestilling af læseposer.
Du kan ønske en pose inden for nogle emner eller genrer og i øvrigt notere ønsker i kommentarfeltet. Hvis du bestiller til børn, kan det være en fordel at skrive deres alder også.

Vi arbejder fortsat hjemme, men to medarbejdere møder ind to timer hver dag og har her mulighed for at pakke poser med bøger.

Vi benytter ikke bibliotekets muleposer i denne periode. Bøgerne vil være pakket i plasticposer. Personalet har vasket og sprittet hænder inden pakning af bøgerne, og vi holder god afstand.

Poserne skal hentes hos Butik Rosenrød, Kirkegade 1
Åbningstider: Mandag-fredag kl.10-15. Lørdag kl. 10-12.

Klik her og bestil din læsepose>>

Du får besked pr. mail, når dine bøger kan hentes.
Lånetiden på bøgerne er 6 uger, så I har god tid til at læse dem.

PS: Køb gerne en blomst, et gavekort til senere el.lign., når du henter dine bøger. I usikre tider som disse, kan vi alle sammen have godt af flere bøger og blomster i vores liv. Besøg Butik Rosenrøds hjemmeside her>>