Stillingsopslag: Leg & Læselyst

05.01.22
Vi søger en lønnet tovholder til det nystartede projekt ”Leg og læselyst”, hvor du skal træne med 2-5årige børn, for at styrke deres motorik, sprogstimulering og læselyst.

Du får løn svarende til 2 timer om ugen. Selve træningen af holdet er en time pr. uge, den anden time dækker forberedelse.
Du får også uddannelse til at varetage holdet af en DGI konsulent, der vil klæde dig godt på.

Som tovholder skal du være fast på hver uge, torsdage 16-17 i medborgerhuset i Ådalen. Holdet er for 2-5årige børn, samt de medlemmer fra familien, der kommer med. Tilbuddet har opstart ultimo vinteren 2022 og løber til starten af sommerferien 2022.
Du vil på uddannelsen blive klædt på til at anvende børns motoriske færdigheder aktivt i lege og andre motoriske udfoldelser kombineret med læselyst og sprogstimulering. Oveni uddannelse som træner, vil du få udbetalt et honorar på 7.000 kr.
Der er udover dig, tilknyttet en anden træner til projektet, som vil deltage i selve træningen.

Vi søger en person der har lyst til at arbejde med mindre børn, og kan se sig selv agere sammen med tosprogede familier.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Luuise Ehlers, Mobil: 21277258 | E-mail: luuisee@Struer.dk
Projektet er et samarbejde mellem DGI, Struer Bibliotek, Kommunens fritidsvejleder, samt Boligforeningen Nordvestbo.