Tips til gode oplevelser i naturen

27.04.20
Få masser af inspiration til gode oplevelser i naturen med naturvejleder Karsten Lund:

"Jeg anbefaler alle at gå den røde rute, der udgår fra P-pladsen i svinget på Kjærgårdsmøllevej. Ruten er godt 2,5 km. Her kommer man forbi både hede, ung skov, gammel egeskov, stejle skrænter og vandhul. Og fra heden har man Struer Kommunes bedste udsigt ud over Kilen og byen. Ruten går også tæt forbi hundeskov og naturlegeplads, så hvis man har hund og børn med, kan man lave en lille afstikker her, før man går videre." 

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/kilen-resenborg-og-hornet/

Karsten der anbefaler hvad man kan sanke i naturen

”I naturen må man gerne sanke til eget forbrug. Husk at det ALTID er vigtigt at være HELT sikker på, hvad det er, der puttes i munden…

Lige nu er der mange muligheder for at sanke i naturen til forskellige lækre retter:

  • Skvalderkål, brændenælder og skovsyre er rigtig lækre til en grøn pesto. De nyeste helt lysegrønne skud er de bedste. Og helt friske lysegrønne bøgeblade er lækre i salaten.
  • På heden er der enebærbuske, og de gamle sorte bær fra sidste år er fantastisk lækre i sovsen
  • Hvis man er til snaps, er det også tid til at samle porse
  • Inden alt for længe er der friske lysegrønne skud på grantræerne. De kan bruges til te eller iste.
  • Når hyldens blomster springer ud, kan man klippe blomsterskærmene af, holde fast ved stilken og dyppe skærmene i pandekagedej for så at tilberede dem i panden. Det er en utrolig frisk og lækker dessert.”

Du kan også downloade appen "Vild Mad": https://www.vildmad.dk/dk

Bøger med spiselige planter: