Vi har åbnet et normalt bibliotek

25.06.20
Vi glæder os til at se dig. Nu er det næsten som det plejer.

Selvbetjening 

Nye retningslinjer fra myndighederne gør det nu muligt at åbne for det selvbetjente bibliotek igen. Det betyder, at du kan benytte biblioteket alle dage fra kl. 7:00-22:00. I første omgang skal du være fyldt 18 år for at kunne logge dig ind.

Print og kopi

Alle bibliotekets computere kan også benyttes, og du kan printe og kopiere som normalt.

Legerum

Legerummet er genåbnet, men med meget mindre legetøj. Kun de helt store ting, som vi let kan rengøre, er tilgængelige, så selvom det ser mere minimalistisk ud end det plejer, håber vi at se børnefamilierne på besøg hernede igen. Der er alt for stille uden jer!

Vi er nu meget tæt på at være tilbage ved normale tilstande, men selvfølgelig skal der fortsat holdes afstand, og der vil være håndsprit og overfladerens tilgængeligt rundt omkring i bibliotekets lokaler.

Tags