Bibliotek
Struer BibliotekI samarbejde med
Repair Café StruerVi åbner arrangementet kl. 13 med at sige en stor og varm tak til de gode kræfter, der hen over foråret har bidraget til biblioteket med nye stofposer til hjemlån. Vi byder alle fremmødte på kaffe og kage.
Efterfølgende åbner vi en POP UP-version af Repair Caféen i bibliotekets læsesal. Her kan du medbringe dine ødelagte genstande, som det fingernemme og kompetente hold af frivillige står klar til at reparere og give nyt liv frem til kl. 15.
Repair Cafe Struer er en lille forening drevet af frivillige, der brænder for bæredygtighed og fællesskab. Deres mission er at ændre forbrugsmønstre og bidrage til en grønnere omstilling ved at forlænge levetiden på ting, der ellers ville være blevet kasseret. Hver 14. dag samles de dygtige frivillige for at reparere alt fra elektronik og husholdningsapparater til tøj og møbler – helt gratis for borgerne. Normalt kan du møde op i Repair Cafe Struer hver 2. fredag i lige uger kl. 13-15 i Struer Aktivitetscenter.