Serie
15-årige Katrin forelsker sig vildt og inderligt i den samme skønne fyr som sin allerbedste veninde og bliver stillet over for det umulige valg mellem venskab og kærlighed
Henter beholdningsoplysninger.
Se mere om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Emneord
Originaltitel
Hur kär får man bli?
ISBN
8702035596
Udgave
1. udgave, 1. oplag (2006)
Omfang
399 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
børnematerialer
Alder
fra 13 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
En varm, livsbekræftende og vedkommende udviklingsroman for unge fra ca. 13 år. Den handler om at være ung, om den svære kærlighed, om at svigte og blive svigtet, om at blive klogere på sig selv og dem man holder af, om at få livet til at hænge sammen trods alle vanskeligheder. Forfatteren har skrevet flere ungdomsbøger om den svære kærlighed, også den usædvanlige og forbudte. I denne bog er det den normale teenagekærlighed, der tages under behandling på en måde, der går i dybden med alle de voldsomme og kaotiske følelser. Hovedpersonen, den 15-årige Katrin, er bogens fortæller, og hendes levende sprog afspejler alle hendes forskellige sindsstemninger. Der er ingen overfladiske beskrivelser af let genkendelige teenageproblemer. Forfatteren lader Katrin fremstå som et helt, komplekst og meget sympatisk menneske, hvis liv kommer i skred, da hun mod sin vilje forelsker sig vildt og inderligt i venindens udkårne. Samtidig kommer der en masse problemer op til overfladen i forbindelse med moderens svigt flere år tidligere, og Katrin må desuden kæmpe med sine egne svigt. Uden letkøbte løsninger falder alt så nogenlunde på plads til sidst, som det kan ske, når tilværelsen arter sig, og Katrin kommer styrket gennem alle prøvelserne