Mød forfatteren Teis Gjervig

Foto af forfatter Teis Gjervig. Fotograf: Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt
Teis Gjervig fortæller om sin tankevækkende og humoristiske roman "Og så kom regnen", der trækker tråde til hans opvækst i Struer
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Mød forfatteren Teis Gjervig: 50 DKK
Bibliotek
Struer Bibliotek
Adresse

Smedegade 1-7
7600 Struer
Danmark

Ti mennesker er alt, hvad tømreren Thomas må tage med sig, når syndfloden kommer. Sådan står det sort på hvidt i den besked fra Gud, der er landet i hans e-Boks sammen med bestillingen på en ark. Men Thomas tror ikke engang på Gud. Og i det hele taget har han mistet troen på det meste. 

Selv om handlingen foregår på Lolland, er det i høj grad forfatterens egen opvækst i Resenstad, der trækkes på i fortællingen – og hovedkarakteren, Thomas, er også opvokset i Struer.

Bogen dykker ned i vores grundlæggende behov for at give livet, og dét, der rammer os, mening – og ikke mindst, hvor vi søger hen for at finde trøst og forklaring. Er det i hinanden, i troen på noget større eller i os selv?

Teis Gjervig (f. 1983) er uddannet journalist og har i mange år arbejdet med udvikling af tv-koncepter, inden han i 2021 debuterede som forfatter med romanen Du kan drukne på mange måder. Og så kom regnen udkom 30. januar 2025.