Tags
For børnBibliotek
Struer BibliotekFortællerkoncert med den lille nysgerrige og fantasifulde hund Ib, hvor publikum kan opleve stemmen bag fortællingerne om den populære serie om Hunden Ib, Peter Nordahl. Han kan nu opleves live som storyteller og underholder. Sammen med sin faste musiker optræder Peter Nordahl i børnehøjde med fortællinger og sange fra universet Hunden Ib. På scenen har Peter Nordahl en kæmpebog, hvor illustrationer danner en rød tråd i fortællingerne, som børnene kan følge.
Hunden Ib er en nysgerrig og legesyg hund, som møder nye ting og oplevelser hver dag. Ib støder ofte på ting, han ikke forstår, og nogle gange kan hans aktiviteter og opgaver udspille sig på uventede måder. Uanset hvad livet byder ham, har Ib altid en positiv indstilling og finder en løsning på sin egen omsorgsfulde og livsglade måde!
Med Peter Nordahls rolige og behagelige stemme drager han publikum ind i det barnlige univers, som kun efterlader fantasi og leg til eftertanke. Dette er en autentisk forestilling, hvor publikum får lov at lytte, se og mærke nærværet - uden filter.
For børn (og deres voksne) på 2-6 år.
Forestillingen foregår i Folkets Hus.