Nyhed

Læsning er ikke kedelig, du har bare ikke den rigtige bog

Af Aura Isabella Skøtt Pedersen

Tags

nyhed

At læse kan for mange virke kedeligt. Man skal sidde stille i lang tid, og det kræver koncentration. Men selvom læsning virker til kun at være for gamle mennesker, er det altså ikke sådan. Der findes millionvis af bøger som hver især har deres egen historie. Nogle er kedelige, nogle er spændende. Det afhænger fuldstændig på læserens præferencer og hvad de fortrækker. Det er nok også derfor, mange synes, at læsning er kedeligt. Fordi de ikke har fundet den rigtige forfatter, genre eller bog. Når først man finder ud af, hvad man kan lide, er det nemt at uddybe sig i at læse. Det kan godt tage tid at finde ud af sine præferencer. Nogle gange kan man lide ting, som man ikke forventer. Ellers synes man måske om en genre, som ikke er så populær.

Det er blevet meget mere populær at læse blandt unge på grund af sociale medier. De sociale medier gør det nemmere for unge at finde spændende bøger, da mange forslår bøger på Tiktok osv. Dog er der stadig mange unge som holder sig fra at læse bøger. Jeg mener, at hvis man ikke læser, burde man prøve at finde nogle gode bøger på sociale medier og give det et forsøg. Man ved aldrig om, man kunne finde en ny hobby. Derudover tror jeg også på, at læsning kan være spændende for alle, hvis man har den rigtige bog. Jeg har også selv engang synes, at læsning var kedeligt. Men da jeg fandt den rigtige genre af bøger, begyndte læsning at føle mere som en nydelse end en straf. 

Når man læser, bliver man på en måde trukket ind i historien. Det føles ofte som om, at man er en del af historien og det miljø omkring sig. Personligt synes jeg selv, at dette sker mest, når jeg læser fantasy bøger. Jeg føler mig, som en af karaktererne i fortællingen. Dette er en af de ting, som er spændende ved at læse. Man kan være en del af tusindvis af historier og få en masse oplevelser. Man kan blive en anden person for en stund gennem historierne.

Der er mange forskellige ting, som kan gøre en bog spændende. Nogle af elementerne er bl.a. skrivestil, genre, miljøopbygning, personkarakteristik, handling, plot osv. Alle har præferencer i disse ting, og det kan derfor tage tid at finde en bog, som passer lige præcis til dig. Nogle folk er måske også ret kræsen omkring, hvordan elementerne skal være i bøger. 

Mit råd til de unge vil generelt være prøv det af. Prøv dig frem, læs nogle forskellige genrer og se om læsning måske kunne være noget for dig alligevel. Der findes millionvis af bøger, og jeg er sikker på, at der også er noget til dig.