Bliv låner

Er du fyldt 18 år, kan du oprette dig som bruger her på siden med MitID.

Klik på "Log ind" øverst på siden og vælg derefter "Opret bruger".

Du kan også blive meldt ind ved personligt fremmøde. Medbring dit sundhedskort, som du efterfølgende bruger som lånerkort. Der bliver tilknyttet en PIN-kode til dit kort. Du vælger selv denne kode.

Når du er registreret som bruger, har du automatisk et login til vores hjemmeside. Du kan logge ind med MitID eller benytte dit cpr-nummer og den pinkode på 4 cifre, som du selv har valgt. På "Min konto" kan du følge med i, hvad du har lånt og reserveret. Du kan også se, hvornår du skal aflevere dine lån, og du kan betale eventuelle gebyrer.

Dit cpr-nummer og PIN-kode giver også adgang til en lang række digitale tjenester. Her gælder det dog, at du skal være bosiddende i Struer Kommune for at kunne benytte alle mulighederne.

Børnelånerkort

Børn under 15 år kan få udstedt et særligt lånerkort ved fremmøde på biblioteket. En af forældrene skal ved indmeldelsen udfylde en blanket, hvor de giver samtykke til at barnet må låne. Du kan hente blanketten herunder.