Ferietasker for børn
Igen i år har du mulighed for at bestille en ferietaske med masser af læseguf til dine børns eller børnebørns sommerferie. Fra d. 16. juni kan du sende os din bestilling, og ferietasken vil være klar til afhentning, når du ønsker det.
Af Marie Louise
Konceptet er som tidligere år. Ferietasken bestilles her på vores hjemmeside via onlineformel eller på bestillingssedlen der kan afleveres på biblioteket. Jo mere du oplyser om barnets interesser og læseniveau, jo bedre ferietasker kan vi pakke.
Vi finder både musik, bøger og film til ferietasken, men vær opmærksom på, at film kun har 14 dages lånetid.
Tasken skal bestilles 4 dage, før du gerne vil afhente den.
Biblioteket tilbyder forskellige aktiviteter i børnenes sommerferie ud over ferietasken. Følg med her på vores hjemmeside, sociale medier og i vores nyhedsbrev