Nyheder

Inspiration til læsekredse 2026

Find inspiration til den næste læsekreds bog

Af Stefan

Julia Maye
Lastet med kvinder

I 1720 afsejler et skib fra Frankrig til området omkring fransk Louisiana i det sydlige Amerika. Ombord er 90 unge kvinder, som er tiltænkt de franske bosættere i sydstaterne som brude, tjenestepiger og gratis arbejdskraft. Heldigvis kan ingen af kvinderne forestille sig, hvad der venter dem

Iselin C. Hermann
Berninis øje

Roman om barokbilledhuggeren Gian Lorenzo Bernini, der er kendt for at have skabt et utal af de smukkeste og mest berømte fontæner og springvand i Rom. Allerede som 12-årig arbejdede han med og for sin far på hans værksted og viste usædvanligt talent. 

Niels Fredrik Dahl
Fars ryg

Kan ensomheden gå i arv? En søn fortæller om sin fars opvækst i skyggen af en dominerende og tyrannisk far, kaldet Dommeren. Hjerteskærende og skæbnesvanger historie til læsere af gode romaner

Alexi Zentner
Den hvide kirke

Jessup er 17, en god dreng og på vej til college. Han er ud af en fattig hvid familie, der er belastet af nogle racerelaterede fængselsdomme. Da Jessup har et sammenstød med en ung sort mand, kommer han ud, hvor han ikke kan bunde, og er det overhovedet muligt at træffe de rigtige valg?

Annika Norlin
Tuen

Emilie er udbrændt og søger ud i skoven for at finde ro. Her møder hun en gruppe på syv mennesker, der lever i pagt med naturen og hinanden. Men hvad sker der, da Emilie træder ind i gruppen? 

Louise Østergaard
Eva

Eva er en succesfuld forfatter i København, der rejser til barndomshjemmet i Lønstrup for at begrave sin mor. Gennem mødet med hjemstavnen og dets mennesker lærer hun moren og sig selv bedre at kende

Gaël Faye

Lille land

Gaby, der bor i Frankrig, er i begyndelsen af 30'erne og fortæller med baggrund i sit barndomsland Burundi med barnets øjne om borgerkrig, flugt og savn

Teis Gjervig
Du kan drukne på mange måder

Underfundig, rå, og humoristisk fortælling om Jens, som er taget til Læsø for at skrive en novellesamling. Han forstyrres dog af øens skæve eksistenser og må dulme sine angstanfald med et stigende forbrug af Rød Aalborg. For læsere, der tør give sig i kast med en lidt anderledes og tankevækkende fortælling

Karen Strandbygaard
Sælsafari

I en havn i den svenske skærgård er en ikke særlig succesfuld forfatter på ferie med sin mand og deres børn. Da en berømt filmskuespiller dukker op på havnen, ændrer feriens fokus sig for forfatteren. For alle romanlæsere

Laura Ringo

Efter kort tids sygdom

"Nogle tager det seriøst. Andre tager det som en oplevelse". Sådan lyder en typisk kapiteloverskrift i denne bog. Humoristisk skildring af livskriser, parforhold og kræft. For læsere af dansk samtidslitteratur med noget på hjerte

Ane Riel

Små stød

Novellesamling med 11 noveller, der alle er i krydsfeltet mellem virkelighed og vild fantasi samt humor og alvor. For voksne læsere af kvalitetsnoveller, der både skaber smil på læben og refleksion

Tina Harnesk

Folk som sår i sne

Ingen skal bestemme over 85-årige Máriddja! Slet ikke lægen, der vil have hende i behandling. Ved hjælp af en brand, en elg og "Sire" i telefonapparatet, prøver hun at finde den dreng, hun elskede som en søn. Vidunderlig historie, der med sin blanding af tyngde og humor vil glæde alle, der elsker en god roman

Yeon Somin

Mit år med keramik og kærlighed

Den unge koreanske kvinde Jeongmin, der er løbet sur i tilværelsen, begynder at lave keramik i et lille lokalt værksted. Her finder hun venner, selvværd og mening med livet. Oplivende roman til læsere af rolige romaner

Melissa da Costa

Morgendagene

 

En ung kvinde oplever et smerteligt tab og tvinges til at genfinde meningen med tilværelsen og starte forfra. Til læsere af eksistentielle feel good-romaner om kærligheden, livet, døden - og en haves helende kraft

David Nicholls

Du er her

Kan en opslidende vandretur fra kyst til kyst i det våde engelske landskab kurere følelsen af ensomhed? 42-årige Michael kan i hvert fald ikke holde ud at være derhjemme, efter konen er flyttet. 38-årige Marnie vil helst bare blive hjemme sammen med sine bøger. For alle, der kan lide stilfærdige kærlighedsromaner

Toshikazu Kawaguchi

Før kaffen bliver kold

I en lille café, badet i sepia-lys, på en sidegade i Tokyo, er alt ikke helt hvad det ser ud til. For udover at få serveret omhyggeligt brygget kaffe kan kunderne også rejse tilbage i tiden. For læsere af japansk skønlitteratur og/eller magisk realisme

Kasper Hoff

Rygtet om hendes død

Hjerneforskeren Beate Nielsen lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun genskaber sin hjerne digitalt inden sin død. Herefter "lever" hun videre i en urne med en højttaler, til stor frustration for sønnen Morten, hvis liv ændrer sig radikalt efter moren død

Ayanna Lloyd Banwo

Dengang vi var fugle

Magisk kærlighedshistorie om rastaen Emmanuel Darwin og den synske Yejide, der kommer fra hver sin verden, men forelsker sig, da døden forener dem. For voksne læsere af kunstneriske kærlighedshistorier med overnaturlige elementer

Lisa Ridzén
Tranerne flyver mod syd

Den aldrende Bo bor alene med sin hund og ser tilbage på sit liv, imens hans svækkede krop gradvist begynder at give op. For alle læsere af rørende romaner

Charlotte McConaghy

Engang var der ulve

Biologen Inti skal rewilde en del af Skotland ved at udsætte 14 ulve i naturen. Projektet er mildest talt ikke populært i det lille lokalsamfund, og samtidig kæmper Inti selv med sin tvillingesøsters traume. Dejlig roman om kærlighed til naturen, menneskers voldsomhed og sammenholdet i en lille by. Kan læses af spændingslæsere og dem, der ønsker en gribende naturskildring

Liz Moore

Den lange, lysende flod

Mickey er alenemor, politibetjent og søster til Kacey, der er prostitueret og narkoman. De to har mistet kontakten, men Mickey holder alligevel altid øje med sin lillesøster på gaden. En dag er Kacey forsvundet. For læsere af rolige spændingsromaner

Angeline Boulley
Firekeepers datter

Daunis skal hjælpe FBI med at optrevle en sag om meth i lokalsamfundet, heriblandt det lokale Ojibwe-reservat, som hendes far stammer fra. For læsere af thrillers, samt dem med interesse for det amerikanske oprindelige folks kultur og historie

Pascal Mercier
Nattog til Lissabon

En mand bryder op fra sit velordnede liv i Bern og tager toget til Lissabon for at lede efter alt om forfatteren de Prado, hvis bog han har fundet i et antikvariat, og som han er blevet fuldstændigt bjergtaget af

Anne Berest

Postkortet

I 2003 modtager Anne Berests mor Lélia et postkort med navnene på hendes mors forældre og morens to søskende. De døde i Auschwitz i 1942. Hvem har sendt postkortet - og hvorfor? Til alle romanlæsere, særligt læsere af biografiske slægtsromaner og historiske romaner