Louise anbefaler "Skæbnemageren" af Kenneth Bøgh Andersen
✨ Fredagsanbefaling ✨
Louise anbefaler "Skæbnemageren" af Kenneth Bøgh Andersen – en smuk og mørk grafisk roman for unge mellem 12 og 16 år.
Simon lever i skyggen af sin perfekte tvillingebror – indtil den dag han forsvinder sporløst. Plaget af skyld og savn begiver Simon sig ud på en magisk og farefuld rejse gennem en eventyrlig verden, hvor han må kæmpe mod både indre dæmoner og den frygtede Spindelheks.
En intens og stemningsfuld fortælling om jalousi, valg og skæbne – og om at finde sig selv, når alt er på spil.
Af Marie Louise
