Værkstedet - stedet om værket
På sporet af den tabte tid
Af Lars Hune
De fleste har hørt om Marcel Prousts gigantiske romanværk, kun de færreste har læst det.
Titlen skal tages helt bogstaveligt. Tiden forgår, men der findes et spor, der kan følges og fastholde tiden. Sanseoplevelser kan vække en pludselig og uventet erindring frem og gøre noget tidligere oplevet levende igen. Vi har 5 sanser, lugt og hørelse er 2 af dem, men det var ikke dem Proust sansede med, da han kom på sporet, for han led af astma og var overfølsom overfor lugte og lyde. Han levede derfor indenfor i hans pariserlejlighed bag 3 lag gardiner og vægge tapetseret med kork.
Proust var kaffenarkoman, men en forkølelse fik ham til at nyde en kop linde the i kombination med et stykke ristet brød. Denne smag fik en oplevelse i barndommen til at vælde op i ham med voldsom styrke og samtidigt blev ideen til hans romanværk født.
Tidens gang og forandringer vækker vemod og smerte i Proust, men med smagsoplevelsen kommer han på sporet af den tabte tid. Og med sproget fastholder han erindringen og generobrer den tabte tid og skaber litteratur, der frigør den lidelse, som længslen efter det tabte giver.
Men der var ingen forlag, der gad udgive Proust, for livet er for kort og Proust for lang, blandt andet bruger han et sted 30 sider på at beskrive hvordan han skifter stillingen i sengen, inden han falder i søvn.
Første bind måtte Proust selv udgive i 1913, men succesen kom hurtigt og Proust blev sit værk, der udkom i 13 bind og fyldte ca. 3200 sider.
VÆRKSTEDET er sidebemærkninger og sjove observationer fra bibliotekets egen nysgerrige ordsmed og filosof, Lars
