Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 Kr
Bibliotek
Bestil billet(ter)
For voksne

Den inderste fare v. Birgithe Kosović

21.03.19
Med udgangspunkt i romanen 'Den inderste fare' tegner Birgithe Kosović et politisk-personligt portræt af Erik Scavenius.

Erik Scavenius skildres som den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.

I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Foredraget kommer vidt omkring manden bag beslutningerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som han. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.
 

Om Birgithe Kosović

Birgithe Kosović er opvokset i Albertslund med en dansk mor og en jugoslavisk far. Hun har studeret dansk på Københavns Universitet og udgivet flere romaner. Hun fik sit store gennembrud med romanen "Det dobbelte land" i 2010.

Materialer