Om dette arrangement

Tid
11:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Folkets Hus
Tegltorvet 2
7600 Struer
Arrangører
Målgruppe
For voksne
For voksne

Forfattermøde: Søren Ulrik Thomsen

03.10.20
Søren Ulrik Thomsen læser digte fra hele sit forfatterskab fra City Slang og frem, lidt fra hver digtsamling, med hans kommentarer undervejs.

Søren Ulrik Thomsen er en skarp iagttager og dygtig foredragsholder, som i mange år har været utrolig populær i hele landet. Han evner at kombinere sin store viden om samfund og litteratur med sine egne digte, oplæsninger og kække kommentarer. Der er plads til både grin, forundring og fundering over livet.

Søren Ulrik Thomsens forfatterskab bliver betragtet som et af de vigtigste i nyere dansk litteratur, og han formår at favne både ældre kunstgreb og samtidens strømninger.

En lang række forfattere har behandlet Søren Ulrik Thomsens værker og liv, og i 1998 lavede Jørgen Leth portrætfilmen “Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen”.

Mellem alle disse digte / om døden og erindringen / er der her blevet plads til 11 linjer / om mælkebøtterne / hvis lys jeg igen i år havde glemt / med ét blir tændt som et tivoli / og om at falde i hver sin søvn / i den samme seng / og vågne mens natten er dybest / og stilheden størst / med en hånd så let på sin skulder.

”Rystet spejl”, s. 27.

NB! Litteraturfestivalen er pga. de nye Corona-restriktioner flyttet til Folkets Hus. Vi overholder naturligvis alle de gældende regler for kulturarrangementer: Stolene placeres med behørig afstand. Alt personale vil have mundbind på. Ligeledes skal gæster have mundbind på når de IKKE sidder ned. Der vil blive uddelt håndsprit og mundbind til alle tilmeldte.