Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 Kr
Lokalitet
Midtpunktet Thyholm
Rughavevej 5
7790 Thyholm
Arrangører
Target
For voksne
For voksne

One Dollar Man – danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig

02.10.19
Et foredrag med Ole Sønnichsen baseret på bogen – og den opsigtsvækkende historie om William S. Knudsen.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig – og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

William S. Knudsens produktionstalent var ganske enkelt med til at afgøre Anden Verdenskrig, siger historikerne – og den medrivende historie om den amerikanske drøm fortæller Ole Sønnichsen i ord og billeder.

Arrangementet foregår i Midtpunktet på Thyholm og er en del af årets Litteraturfestival.
Vi har i forbindelse med Litteraturfestivalen fået nogle midler fra Kultursamarbejdet, hvor vi kan afprøve nye muligheder. Derfor har vi i år mulighed for at starte Litteraturfestivalen med et foredrag i Midtpunktet på Thyholm.

Materialer