Bibliotekets app
Bibliotekets app

Brug bibliotekets app

22.06.18
Med bibliotekets app på mobilen eller din tablet, har du altid dit bibliotek lige ved hånden.
Du kan søge materialer, reservere dem, tjekke din lånerstatus og finde inspiration til kommende læse- eller lytteoplevelser samt se, hvad der sker på biblioteket og meget mere. Samtidig hjælper app'en dig med at huske, hvornår du skal aflevere de ting, du har lånt.
 
Sådan henter du den
  • Hent "Biblioteket" app’en i Google Play eller i App Store 
  • Når du har hentet app’en, vælger du blot kommune og logger ind med bibliotekslogin

Android

Du kan vælge, om du vil have notifikationer i app'en. Det vil vi anbefale dig at få, da du på den måde får flere varsler om aflevringsfrister og reserverede materialer.

Søg og forny
I app’en kan der søges på tværs af fysiske og digitale materialer, så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét klik kan du hoppe til eReolens app – så bliver det ikke nemmere.
Du kan forny sine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer, der snart skal afleveres. Du kan også betale dine gebyrer via MobilePay i app'en.