Litteraturfestival 2020

18.08.20
Det er en stor glæde for os at kunne byde jer velkommen til Struer Biblioteks tiende litteraturfestival lørdag d. 3 oktober.

Her på biblioteket er festivalen et af årets højdepunkter, og efter et forsømt og stille forår, ser vi ekstra meget frem til at se jer alle sammen på biblioteket til en inspirerende og underholdende dag. Traditionen tro, er vores tiende festival ganske gratis, men på grund af corona bliver vi dog nødt til at indføre tilmelding til de enkelte foredrag, så vi ikke risikerer at blive for mange.

NB! Litteraturfestivalen er pga. de nye Corona-restriktioner flyttet til Folkets Hus. Vi overholder naturligvis alle de gældende regler for kulturarrangementer: 

Du kan klikke ind på de enkelte arrangementer og bestille billetter eller benytte nedenstående links >>

  • Jeanette Varberg har gennem sit virke som museumsinspektør og forfatter, etableret sig som en af vores fineste formidlere af dansk historie. Varberg forstår især at trække de paralleller til nutiden, der gør voresfælles fortid ekstra relevant – kom og hør hende fortælle ud fra sin meget roste bog ”Viking – ran, ild, sværd”. Bestil billetter her

  • Erfarne digter Søren Ulrik Thomsen laver nedslag i eget forfatterskab fra debuten ”City Slang” i 1981 til nu. Vi håber selv på at høre en strofe eller tre fra hans bestseller langdigt ”Det værste og det bedste". Bestil billetter her

  • Asta Olivia Nordenhof har med ”Scandinavian Star: Penge på lommen”, som er bind et ud af syv planlagte lagt op til et litterært projekt af de helt store. Anmelderne var vilde med hendes romandebut og det er vi også. Kom og oplev hvordan socialrealisme og kapitalismekritik skrives i Danmark netop nu og mød en forfatter, vi med garanti kommer til at høre meget fra i de kommende år. Bestil billetter her

  • Endelig har vi litteraturanmelder og cand. mag. Liselotte Wiemer, som introducerer os til sæsonens bøger. Lad dig inspirere af hendes store indsigt i litteraturen og bogmarkedet lige nu. Bestil billetter her

Dagens Program

Kl. 10.00 Åbning v. Lars Møller Pedersen

Kl. 10.15 Liselotte Wiemer

Kl. 11.30 Søren Ulrik Thomsen

Kl. 12.45 Frokostpause

Kl. 14.00 Asta Olivia Nordenhof

Kl. 15.15 Kaffepause

Kl. 15.30 Jeanette Varberg

Litteraturfestivalen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.