Rasmus Thøgersen.

Tak for loven

06.03.20
Vidste du, at Danmark fik den første bibliotekslov for 100 år siden?

D 4. maj fejrer vi 75 året for befrielsen i Struer, blandt andet med Alsang på Struer Gymnasium med efterfølgende fakkeltog. Der tændes lys i Buchholtz Hus ved Struer Museum. Kulturlivet arbejder ligeledes på at markere Genforeningsdagen d 15. juni og alle ser frem til et spændende år, med store jubilæer og fejringer af samme her i Lydens By.

Men. Der er endnu et jubilæum at fejre. Et jubilæum, som muligvis overskygges en kende i den kollektive bevidsthed. Vidste du, at Danmark fik den første bibliotekslov for 100 år siden?

Den 5. marts 1920 vedtog Danmark som blot det andet land i verden en lov for biblioteksområdet. Siden dengang har loven været en hovedhjørnesten i opbygningen og udviklingen af de danske folkebiblioteker. 

Lige efter første verdenskrigs afslutning, midt mellem at et flertal af danskere i Sønderjylland havde stemt sig ‘hjem’ til Danmark, og kongen en god måned senere afsatte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov. Men hvorfor nu det?

En del af forklaringen var, at demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræfter var man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre. Kun 20 år efter systemskiftet, der gav Folketinget den reelle magt i landet, og kun fem år efter indførelsen af den lige og almindelige valgret, var ideen om et oplyst folk fundamentet for demokratiet. Og derfor skabtes folkets bibliotek.

I Struer bestod biblioteksvæsenet i 1920 af beskedne lokaler i Teknisk Skole på Anlægsvej (på hjørnet af Anlægsvej og Vestergade), der var indviet to år forinden. Vi har ikke tal for 1920, men i 1919 blev der registreret 7202 besøgende, der udover samlingen kunne benytte en læsestue med 70 håndbøger.

Dengang var Lærer Ville Olesen den eneste ansatte på biblioteket. Olesen var desuden aktiv i lokalsamfundet, såvel som i det nationale biblioteksarbejde. Han tog sin afsked i 1931, efter 35 år i oplysningens tjeneste, som både lærer og bibliotekar i Struer. En stor del af hans ejendele og penge blev testamenteret til biblioteket efter hans enke Annas død, og da det nye bibliotek åbnede i Smedegade i 1982, blev pengene benyttet til udsmykning af det nye bibliotek. Kommunens folkebibliotek har siden da, i Lærer Olesens ånd, arbejdet for at understøtte og udvikle bibliotekslovens formål, eller som det hedder i den gældende bibliotekslov fra 2000: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”.

Bibliotekerne er altså meget mere end blot en bogsamling med gode historier til udbredelse af læsning, men en regulær mulighed for at gøre alle til deltagende medborgere. Folkebiblioteket var og er stadig et projekt, der skulle understøtte demokratiet, og som sådan har formålet ikke forandret sig frem til i dag. Udbredelsen af den demokratiske ide er simpelthen dybt forankret i bibliotekernes virke.

Så nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er i dag også udfordret på en række parametre. Mængden af nyheder, som vi hele tiden mødes af, er massiv som aldrig før. Og med de sociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen lige nu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Fake news og usunde holdningsmæssige ekkokamre trives og på trods af at Danmark topper verdensranglisten for reelt demokrati gennem åbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemærkelsesværdig lav.

Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle. Biblioteksloven forpligter alle landets kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle borgere i alle aldre. Både som stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab.

Her på Struer Bibliotek (og på vores filial på Thyholm) kan du derfor også opleve meget mere end blot udlån af bøger.

Tak for de over 8.000 af jer, der i 2019 var med til at af vores over 80 arrangementer. Tak for den måde I selv skaber værdi hos os. Tak for at vi kan lægge rum til sociale fællesskaber gennem brætspilsgruppen og vores hækleklub eller vidensdeling i vores netværksted og studiecafe. Tak til de 45 aktive læsekredse i kommunen, hvor I mødes omkring litteraturen og læsningen og vi sjældent skal gøre meget andet end af skaffe bøgerne og komme med en anbefaling (især tak til en ene læsekreds vi har, der har kørt i 70 år!). Tak til de frivillige, der fx hjælper til med planlægningen af vores litteraturfestival og de mange forskellige partnere vi har, både i form af andre institutioner, foreninger og frivillige, når vi organiserer biblioteksorienteringer for børn med skolerne, foredrag hos Nordvestjysk Fjordkultur, børnebio i Apollon, Halloween på Jernbanemuseet og meget, meget andet. 

Struer Bibliotek arbejder hele tiden for at være et både nærværende og nødvendigt tilbud for alle borgere som søger viden, og som ønsker at engagere sig i samfundet gennem debat, brugerinvolvering og anden social interaktion. Vi ser frem til 100 år mere med oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter.